Betegnelsen ”sekulær buddhisme” skyldes i høj grad den skotske forfatter Stephen Batchelor, som tilbage i 1997 i en bog med titlen ”Buddhisme uden tro” rejste spørgsmålet, hvordan en ikke-religiøs, dennesidig sekulariseret buddhisme kunne se ud. Men Batchelors tolkning af begrebet ”sekulær buddhisme” er naturligvis kun en ud af mange mulige.

For at svare på spørgsmålet ”hvad er sekulær buddhisme?” vil jeg tage udgangspunkt i seks centrale punkter, seks ”key ideas” som jeg har fundet på ”secular buddhist network”s hjemmeside. De seks punkter dækker fint min egen opfattelse af, hvad sekulær buddhisme er. Jeg vil gennemgå punkterne et for et og komme med min tolkning af, hvordan punkterne skal forstås. Punkterne er naturligvis oprindelig skrevet på engelsk, så denne danske version er min oversættelse.

Læs mere

”Derfor er ”oplysning” ikke en mystisk indsigt i sindets eller virkelighedens sande natur (der pudsig nok altid stemmer overens med det etablerede syn i den skole af buddhismen, man tilhører), men snarere at åbne op for en måde at eksistere på i denne verden, der ikke er bestemt af grådighed, had, frygt og egoisme. Oplysning er ikke en tilstand, men en proces: En etisk måde at leve på og et engagement, der muliggør menneskelig blomstring.”

Stephen Batchelor

Ifølge Steven Batchelor – der mere end nogen anden er ophavsmanden til begrebet sekulær buddhisme – ligger den traditionelle buddhisme for langt fra det moderne menneskes virkelighed. Den traditionelle buddhisme er stivnet i religiøs dogmatik. Derfor appellerer den kun til en lille skare af troende.

Læs mere

Kronik i Politiken d. 7. juli 2019

Forbrugssamfundets negative sider bliver stadig mere tydelige. Vi mennesker er født med begær og grådighed, men lykken ligger et helt andet sted. Vi kan lære meget af buddhismen.

»Du må godt!«.

Reklamerne for Spangsberg-flødeboller er en sjældent ærlig appel til hedonismen. Nyd din flødebolle uden hæmninger, og sæt bare dit behov før andre. Spangsberg-flødebollen kan ses som udtryk for en trend i det moderne menneskes forbrug.

Læs mere

Hvorfor kan den rige aldrig få rigdom nok? Hvorfor bliver den rige aldrig mæt af rigdom? Hvorfor kan den magtfulde aldrig få magt nok? Hvorfor er den magtfulde parat til at ofre alt for at sikre og opretholde sin magt? Hvorfor går mennesker til yderligheder som at dyrke sex for åben skærm – blot for opnår sine ”fifteen minutes of fame”? Hvorfor går mennesker til ekstremer for at skille sig ud fra mængden, som dækker sin krop med tatoveringer?

Den amerikanske forfatter, professor i filosofi og zenbuddhist David Robert Loy har et bud på svar: Det handler alt sammen om jeg’et.

Læs mere

Når buddhafigurer vinder indpas i de danske hjem, er det måske med god grund. Hvis buddhismens metode til at få kontrol over følelserne faktisk virker, har den pontentiale til at ændre verden.

Buddhismen har et godt brand. Ifølge en undersøgelse, som Rambøll har foretaget, så er vi danskerne vilde med buddhisme. Kun kristendommen scorer lidt højere, når vi skal pege på hvilken religion, der har størst betydning for menneskeheden. Og det forekommer at være mere i tråd med tidsånden at have en buddhafigur stående i sin havestue end at have et krucifiks hængende. Det er ikke svært at få øje på det overfladiske i dette. For hvad ved vi danskere egentlig om buddhismen?

Læs mere